Kan man virkelig lave stof af en brændenælde? Ja — og det har mennesker gjort helt tilbage i yngre stenalder. Den 12.–13. september arbejder dragtværkstedet med nældens tekstilfiber, en fiber, der minder om hør og hamp i både kvalitet og egenskaber, og som nogle kalder Nordens silke. Fiberen gemmer sig inde i stænglen og skal først frem gennem en tålmodig proces, hvor stænglen rødner, før de bløde fibre kan udvindes. Hør om håndværket — og prøv bagefter selv at forvandle en stikkende plante til blød fiber.